partnere bag sitet. Læs mere her.

HPV kan give kræft

HPV er årsag til en række kræftformer, som både rammer mænd og
kvinder. I Danmark er der hver dag to danskere, der rammes af en
kræftsygdom, som skyldes HPV.

Årlige kræfttilfælde der skyldes HPV

HPV og kræft hos kvinder

Livmoderhalskræft skyldes en kronisk infektion med HPV. HPV er meget smitsom, og de fleste smittes med HPV en eller flere gange i løbet af deres liv. HPV-infektioner forsvinder oftest af sig selv igen, men i sjældne tilfælde bliver infektionen kronisk og medfører celleforandringer i livmoderhalsen. I nogle tilfælde udvikler celleforandringer sig til livmoderhalskræft. Hvert år får cirka 15.000 danske kvinder konstateret celleforandringer på livmoderhalsen. En del celleforandringer forsvinder af sig selv, mens andre kræver behandling i form af kegleoperation.

Der findes også andre kræftformer blandt kvinder, der skyldes HPV, nemlig analkræft, kræft i skeden, kræft i de ydre kønsorganer og mundsvælgkræft.

+ Læs mere om HPV og kræft hos kvinder



Hver dag rammes én kvinde af livmoderhalskræft

Danmark har den højeste forekomst af livmoderhalskræft i Norden. Hvert år får cirka 375 danske kvinder konstateret livmoderhalskræft – det svarer til, at mere end én kvinde om dagen bliver ramt af sygdommen. Halvdelen af dem, der rammes, er under 50 år.

Læs mere om celleforandringer på Kræftens Bekæmpelses hjemmeside

I Danmark lever 9.000 kvinder med livmoderhalskræft eller følgerne heraf

9.000 danske kvinder har overlevet livmoderhalskræft eller lever med diagnosen lige nu. At få diagnosen livmoderhalskræft er forbundet med stor fysisk og psykisk belastning, og selv hvis man overvinder kræften, kan der være følgevirkninger efter sygdom og behandling i mange år fremover. Det kan være svært og for nogle umuligt at få børn efter kræftbehandlingen. Man kan også gå tidligt i overgangsalderen, få problemer med vandladning, hævede ben (lymfødem) eller vedvarende tarmproblemer. Mange oplever problemer med sexlivet og dannelse af arvæv, tørhed og smerter i skeden.


Læs mere statistik om livmoderhalskræft på Kræftens Bekæmpelses hjemmeside


Læs mere om at leve med livmoderhalskræft på Kræftens Bekæmpelses hjemmeside


Læs mere om behandling af livmoderhalskræft på Kræftens Bekæmpelses hjemmeside



HPV er også skyld i andre kræftformer hos kvinder

I Danmark er der hvert år omkring 90 kvinder, der rammes af analkræft, som skyldes HPV. Sygdommen er hyppigst blandt kvinder. Analkræft er en sygdom, der rammer analkanalen eller endetarmsåbningen, og som i langt de fleste tilfælde skyldes en HPV-infektion.

Desuden er HPV hvert år skyld i 60 tilfælde af kræft i skeden og ydre kønsorganer blandt danske kvinder.

Infektion med HPV kan give kræft i mund og svælg. Der findes dog også tilfælde af mundsvælgkræft, som ikke er relateret til HPV, men har en anden årsag, typisk længerevarende forbrug af alkohol og tobak. I Danmark er der hvert år omkring 55 kvinder, der bliver ramt af mundsvælgkræft, som skyldes HPV. Mundsvælgkræft rammer oftest mandlerne og tungeroden, som er den bagerste del af tungen.

HPV og kræft hos mænd

Hvert år får 40 mænd analkræft
HPV kan give analkræft, som er kræft i analkanalen eller endetarmsåbningen. Omkring en tredjedel af alle tilfælde af analkræft forekommer blandt mænd, og risikoen for analkræft er størst blandt homo- og biseksuelle mænd.

+ Læs mere om HPV og kræft hos MÆND


HPV er hvert år skyld i 40 tilfælde af analkræft blandt mænd i Danmark.


Nogle tilfælde af peniskræft skyldes HPV
HPV kan give peniskræft, som er en sjælden kræftform – nogle men ikke alle tilfælde af peniskræft er forårsaget af HPV. I Danmark er der hvert år 30 mænd, der rammes af peniskræft, som skyldes HPV.

Nogle tilfælde af kræft i mund og svælg skyldes HPV
Flere og flere danskere har i løbet af de seneste årtier fået mundsvælgkræft. Stigningen ses især blandt mænd, og i Danmark er der aktuelt omkring 160 mænd, der hvert år får mundsvælgkræft, som skyldes HPV. Det er omkring to tredjedele af alle tilfælde af mundsvælgkræft, der er relateret til HPV – de øvrige skyldes typisk længerevarende forbrug af alkohol og tobak.

Mundsvælgkræft rammer oftest mandlerne og tungeroden, som er den bagerste del af tungen.

Bliv vaccineret

Referencer: 

Statistik for livmoderhalskræft i Danmark:
http://www-dep.iarc.fr/NORDCAN/DK/StatsFact.asp?cancer=212&country=208

Carcinogenic HPV prevalence and age-specific type distribution in 40,382 women with normal cervical cytology, ASCUS/LSIL, HSIL, or cervical cancer: what is the potential for prevention?
Kjær SK, Munk C, Junge J, Iftner T. Cancer Causes Control. 2014 Feb;25(2):179-89. doi: 10.1007/s10552-013-0320-z. Epub 2013 Nov 17.

High-risk and low-risk human papillomavirus and the absolute risk of cervical intraepithelial neoplasia or cancer.Thomsen LT, Frederiksen K, Munk C, Junge J, Castle PE, Iftner T, Kjaer SK. Obstet Gynecol. 2014 Jan;123(1):57-64. doi: 10.1097/AOG.0000000000000056.

Incidence of cervical lesions in Danish women before and after implementation of a national HPV vaccination program.Baldur-Felskov B, Dehlendorff C, Junge J, Munk C, Kjaer SK. Cancer Causes Control. 2014 Jul;25(7):915-22. doi: 10.1007/s10552-014-0392-4. Epub 2014 May 6.

Long-term absolute risk of cervical intraepithelial neoplasia grade 3 or worse following human papillomavirus infection: role of persistence. Kjær SK, Frederiksen K, Munk C, Iftner T. J Natl Cancer Inst. 2010 Oct 6;102(19):1478-88. doi: 10.1093/jnci/djq356. Epub 2010 Sep 14.

Pathology and epidemiology of HPV infection in females. Stanley M. Gynecol Oncol. 2010 May;117(2 Suppl):S5-10”

Trends in the incidence of cervical cancer and severe precancerous lesions in Denmark, 1997-2012. Baldur-Felskov B, Munk C, Nielsen TS, Dehlendorff C, Kirschner B, Junge J, Kjaer SK. Cancer Causes Control. 2015 Aug;26(8):1105-16. doi: 10.1007/s10552-015-0603-7. Epub 2015 Jun 2.

A 9-valent HPV vaccine against infection and intraepithelial neoplasia in women. Joura EA, Giuliano AR, Iversen OE, Bouchard C, Mao C, Mehlsen J, Moreira ED Ngan Y, Petersen LK, Lazcano-Ponce E, Pitisuttithum P, Restrepo JA, Stuart G, Woelber L, Yang YC, Cuzick J, Garland SM, Huh W, Kjaer SK, Bautista OM, Chan IS, Chen J, Gesser R, Moeller E, Ritter M, Vuocolo S and Luxembourg A. The New England journal of medicine. 2015;372(8):711-23.

Continuing rise in oropharyngeal cancer in a high HPV prevalence area: A Danish population-based study from 2011 to 2014. Carlander AF, Gronhoj Larsen C, Jensen DH, Garnaes E, Kiss K, Andersen L, von Buchwald C. Eur J Cancer. 2017 Jan;70:75-82. doi:10.1016/j.ejca.2016.10.015

Human papillomavirus genotype distribution in anal cancer in France: the EDiTH V study. Abramowitz L. Int. J. cancer 2011 Jul;129(2):433–9.

Human papillomavirus (HPV) genotypes in an Australian sample of anal cancers. Hillman RJ, Garland SM, Gunathilake MP, Stevens M, Kumaradevan N, Lemech C, Ward RL, Meagher A, McHugh L, Jin F, Carroll S, Goldstein D, Grulich AE, Tabrizi SN. Int. J. Cancer. 2014 Aug;135(4):996–1001