partnere bag sitet. Læs mere her.

Om videnskab og dokumentation

HPV-vaccination har været heftigt debatteret i Danmark i de seneste år, særligt i medierne og på sociale medier som Facebook. Det kan være svært at gennemskue, hvad der er op og ned i debatten – og hvilke kilder, der giver troværdig information om HPV-vaccination.

Vi opfordrer til, at man forholder sig kritisk til de fakta og undersøgelser, der bliver henvist til i debatten om HPV-vaccination. Derfor har vi samlet en oversigt over, hvilke typer af videnskabelige studier, der giver de mest pålidelige resultater, og hvilke studier man bør forholde sig kritisk overfor.

Der er videnskabelig evidens for effekten af HPV-vaccinen

Når der er videnskabelig evidens for noget, betyder det, at man ved at bruge videnskabelig metode har kunnet sandsynliggøre en sammenhæng mellem to tilstande. Evidens for en sammenhæng kan være stærk eller svag vurderet ud fra kvaliteten af den forskning, der ligger bag resultaterne. Evidens vil aldrig kunne give 100 % sikre svar på sammenhænge, fordi al videnskabelig metode er forbundet med en vis usikkerhed. Hvis man selv ønsker at give sig i kast med at læse videnskabelige studier mv., skal man være kritisk, hvis forfatterne til et studie forsøger at overbevise om, at netop deres studie og resultater kan give 100 % sikre svar på sammenhænge.

Sundhedsstyrelsen har til opgave at komme med overordnede anbefalinger til vaccination og formidle anbefalingerne klart til borgerne. Den følgende tekst er målrettet borgere, der ønsker nærmere information om evidens og om, hvordan man læser videnskabelig litteratur.

Evidenspyramide


HPV-vaccinen er undersøgt i videnskabelige studier med høj evidens  

Evidenspyramiden ovenfor illustrerer, at designet i et videnskabeligt studie er meget afgørende for, hvor meget videnskabelig tillid og vægt, man skal tillægge den evidens, der kommer fra studiet. Man læser pyramiden sådan, at der tillægges mere videnskabelig vægt til studier med et design i toppen af pyramiden. Når man skal læse og vurdere evidens fra videnskabelige studier, skal man forsøge at sætte studiet ind i evidenspyramiden.

Såkaldte metaanalyser og systematiske reviews (oversigtsartikler) ligger allerøverst i evidenshierarkiet, fordi de samler resultaterne fra andre undersøgelser, som f.eks. randomiserede kliniske undersøgelser, og giver et resultat, der bygger på alle de mindre studier tilsammen. Den stærkeste evidens fra enkeltstående studier, får man fra randomiserede kliniske undersøgelser (Randomised Controlled Trials eller bare RCT) eller store befolkningsundersøgelser. Årsagen er, at sådanne undersøgelser er bedst til at mindske videnskabelige fejlkilder.

Jo længere ned man kommer i evidenspyramiden, des mindre pålidelige bliver de metoder, man har brugt i de pågældende undersøgelser, og jo mindre kan man videnskabeligt ”stole på” deres resultater. Resultaterne fra studier af typerne i nederste halvdel af evidenshierarkiet skal altså tolkes med varsomhed og forbehold.

I de tilfælde, hvor forskellige undersøgelsers resultater strider mod hinanden, skal man tillægge studiet, der har undersøgt problemstillingen med den mest pålidelige metode, den største videnskabelige vægt.

HPV-vaccinerne blev forud for godkendelse undersøgt i store randomiserede kliniske forsøg, der ligger helt i toppen af pyramiden.

Man kan ikke bevise, at noget ikke eksisterer

Det er velkendt, at nogle vacciner med mellemrum er blevet kædet sammen med bestemte symptomer eller sygdomme. Det er ikke videnskabeligt muligt at afvise sådanne sammenhænge endegyldigt. Man kan højst blive ved med at lave store, grundige undersøgelser, der ikke finder en sammenhæng. Jo flere studier, der ikke finder sammenhæng, jo mindre sandsynligt vil det være, at der rent faktisk er én. I studierne vil man typisk undersøge, om forekomsten af en bestemt lidelse er højere blandt piger vaccineret mod HPV og piger, der ikke er vaccinerede. Hvis der ikke er flere blandt vaccinerede, der har lidelsen, sammenlignet med ikke-vaccinerede, tyder det på, at det at blive vaccineret ikke årsag til lidelsen. Jo større og mere troværdigt studiet er, jo mere tror man på dets resultat – men man kan altså aldrig sige, at den manglende sammenhæng mellem vaccination og lidelse er bevist – kun at den aldrig er fundet.  

Tidsmæssige sammenhænge er ikke det samme som at det ene er årsag til det andet.

Hvis man bliver syg i perioden efter at være blevet vaccineret, er det nærliggende at kæde vaccinationen og sygdommen sammen, selvom de to ting ikke nødvendigvis har noget med hinanden at gøre – det er tilfældigt, at sygdommen brød ud i den periode.

Der kan være mange årsager til, at man ser sammenhænge. For eksempel har man fundet en sammenhæng mellem antallet af børnefødsler og antallet af storke. Derfor kunne man let tro, at de to ting havde noget med hinanden at gøre, fordi flere storke måske var årsag til, at der fødes flere børn. Men faktisk skyldes det, at der på landet er flere storke end i byen – og at der på landet også fødes flere børn end i byen. Det er altså den geografiske placering, der er årsag til både flere storke og flere børn.

Tidligere blev op mod 90 % af pigerne i en årgang vaccineret mod HPV. Når så mange tusind piger bliver vaccineret, vil der uundgåeligt være nogle af dem, der helt tilfældigt bliver syge i perioden umiddelbart efter vaccinationen. Man kan dog ikke udlede af dette sammenfald, at vaccinen er årsag til, at de blev syge – til det har vi brug for store undersøgelser, som dem der nævnes ovenfor.

Udviklingsprocessen for ny medicin - trin for trin.