Om videnskab og dokumentation

HPV-vaccination har været heftigt debatteret i Danmark i de seneste år, særligt i medierne og på sociale medier som Facebook. Det kan være svært at gennemskue, hvad der er op og ned i debatten – og hvilke kilder, der giver troværdig information om HPV-vaccination.

Vi opfordrer til, at man forholder sig kritisk til de fakta og undersøgelser, der bliver henvist til i debatten om HPV-vaccination. Derfor har vi samlet en oversigt over, hvilke typer af videnskabelige studier, der giver de mest pålidelige resultater, og hvilke studier man bør forholde sig kritisk overfor.

Der er videnskabelig evidens for effekten af HPV-vaccinen

Når der er videnskabelig evidens for noget, betyder det, at man ved at bruge videnskabelig metode har kunnet sandsynliggøre en sammenhæng mellem to tilstande. Evidens for en sammenhæng kan være stærk eller svag vurderet ud fra kvaliteten af den forskning, der ligger bag resultaterne. Evidens vil aldrig kunne give 100 % sikre svar på sammenhænge, fordi al videnskabelig metode er forbundet med en vis usikkerhed. Hvis man selv ønsker at give sig i kast med at læse videnskabelige studier mv., skal man være kritisk, hvis forfatterne til et studie forsøger at overbevise om, at netop deres studie og resultater kan give 100 % sikre svar på sammenhænge.

Sundhedsstyrelsen har til opgave at komme med overordnede anbefalinger til vaccination og formidle anbefalingerne klart til borgerne. Den følgende tekst er målrettet borgere, der ønsker nærmere information om evidens og om, hvordan man læser videnskabelig litteratur.

HPV-vaccinen er undersøgt i videnskabelige studier med høj evidens  

Evidenspyramiden ovenfor illustrerer, at designet i et videnskabeligt studie er meget afgørende for, hvor meget videnskabelig tillid og vægt, man skal tillægge den evidens, der kommer fra studiet. Man læser pyramiden sådan, at der tillægges mere videnskabelig vægt til studier med et design i toppen af pyramiden. Når man skal læse og vurdere evidens fra videnskabelige studier, skal man forsøge at sætte studiet ind i evidenspyramiden.

Såkaldte metaanalyser og systematiske reviews (oversigtsartikler) ligger allerøverst i evidenshierarkiet, fordi de samler resultaterne fra andre undersøgelser, som f.eks. randomiserede kliniske undersøgelser, og giver et resultat, der bygger på alle de mindre studier tilsammen. Den stærkeste evidens fra enkeltstående studier, får man fra randomiserede kliniske undersøgelser (Randomised Controlled Trials eller bare RCT) eller store befolkningsundersøgelser. Årsagen er, at sådanne undersøgelser er bedst til at mindske videnskabelige fejlkilder.

Jo længere ned man kommer i evidenspyramiden, des mindre pålidelige bliver de metoder, man har brugt i de pågældende undersøgelser, og jo mindre kan man videnskabeligt ”stole på” deres resultater. Resultaterne fra studier af typerne i nederste halvdel af evidenshierarkiet skal altså tolkes med varsomhed og forbehold.

I de tilfælde, hvor forskellige undersøgelsers resultater strider mod hinanden, skal man tillægge studiet, der har undersøgt problemstillingen med den mest pålidelige metode, den største videnskabelige vægt.

HPV-vaccinerne blev forud for godkendelse undersøgt i store randomiserede kliniske forsøg, der ligger helt i toppen af pyramiden.

Udviklingsprocessen for ny medicin - trin for trin.