Har du udskudt din datters HPV-vaccination?

Nogle forældre er på grund af mediedebatten kommet i tvivl om, hvorvidt deres døtre skal vaccineres mod HPV eller ej. Flere vil gerne vente lidt med vaccinen, fordi de ikke helt kan gennemskue, hvad der er op og ned i debatten. Er du også kommet i tvivl? Så kan du læse svar på de oftest stillede spørgsmål her.

Skal man tage særlige forholdsregler, hvis man er meget fysisk aktiv? 

Der er ingen dokumentation for en sammenhæng mellem fysisk aktivitet og risikoen for bivirkninger ved HPV-vaccination.

Fysisk aktive piger kan trygt blive vaccineret. Der har været mange historier om, at piger, der dyrker sport, i højere grad skulle være i fare for at få bivirkninger af HPV-vaccination. Det er velkendt, at nogle vacciner med mellemrum er blevet kædet sammen med bestemte symptomer eller sygdomme. I dette tilfælde er HPV-vaccinen blevet kædet sammen med en mistanke om, at det særligt er fysisk aktive piger, der kan få formodede bivirkninger ved vaccination. Der findes imidlertid ingen videnskabelig dokumentation, der kan underbygge påstanden om, at der er en sammenhæng mellem fysisk aktivitet og symptomer eller bivirkninger, hverken i forhold til HPV-vaccination eller andre vacciner.

Hvad med piger og kvinder, der mistænker bivirkninger efter vaccination? 

Gennem de seneste år har der været stort fokus på, at nogle piger og kvinder oplever symptomer, som ikke umiddelbart kan forklares, men som påvirker deres daglige funktionsevne betydeligt. En del af pigerne og kvinderne mistænker HPV-vaccination som årsag til symptomerne. De store studier, der er foretaget, viser imidlertid ingen sammenhæng mellem HPV-vaccination og symptomerne.

Tværfagligt behandlingstilbud i ”En indgang”
Det er vigtigt, at alle oplever, at de får en god udredning i sundhedsvæsenet uanset hvad årsagen til deres symptomer er. Derfor har det siden juni 2015 været muligt at henvise patienter til regionernes ”En indgang”-centre, der har et særligt ansvar for patienternes udrednings- og behandlingsforløb.

Sundhedsstyrelsen har i rapporten ”En indgang – anbefalinger til faglig organisering af En indgang” beskrevet, hvordan regionerne, der har ansvaret for behandlingen, fagligt kan organisere sig for at give patienter, der har uforklarede symptomer opstået i tidsmæssig relation til HPV-vaccination, det bedste tilbud. Rapporten lægger vægt på, at de uforklarede symptomer kan optræde i forbindelse med mange forskellige sygdomme og tilstande, og at patienterne derfor bør mødes af et tværfagligt hold af sundhedsprofessionelle inden for flere specialer og faggrupper.

Der findes et ”En indgang”-center i hver region. I en samlet status for centrene fra midten af februar 2017 skriver regionerne, at de patienter, der bliver henvist til ”En indgang”, er en uensartet gruppe, og at man fra centrenes side ikke kan pege entydigt på et videnskabeligt dokumenteret behandlingstilbud til dem. Det stemmer overens med konklusionerne i Sundhedsstyrelsens rapport.  Indsatser som fysio- og ergoterapi, psykoedukation og vejledning om kost- og levevis har vist sig at have god effekt. Enkelte patienter har fået en specifik diagnose, som de får behandling for. Erfaringen fra ”En indgang” er, at mange patienter allerede har haft et langt og omfattende udredningsforløb i sundhedsvæsenet, og at mange af dem ikke har følt sig hørt eller imødekommet og har været frustrerede over ikke at kunne få stillet en specifik diagnose.

Netop fordi man ikke kan forklare, hvorfor symptomerne opstår, og hvad de skyldes, kan det imidlertid være svært i alle tilfælde at finde en behandling, der helt kan afhjælpe symptomerne. Derfor oplever nogle patienter, at deres forventninger om at få stillet en entydig diagnose og modtage et entydigt behandlingstilbud, ikke kan indfries.

Find rapporten ”En indgang – anbefalinger til faglig organisering af En indgang” HER 

Patienter med uforklarede symptomer er en velkendt patientgruppe

Den gruppe af patienter, man ser i centrene, har kendte fællestræk med grupper af patienter, som man længe har kendt i sundhedsvæsenet – også inden HPV-vaccinen blev en del af børnevaccinationsprogrammet. Det fremgår af ovennævnte rapport.

På flertallet af centrene, hvor piger og kvinder med uforklarede symptomer er blevet behandlet, er den generelle vurdering, at der for størstedelen af patienterne er andre og mere sandsynlige forklaringer på deres symptomer, end at de er bivirkninger efter HPV-vaccination.

I efteråret 2016 publicerede forskere fra Statens Serum Institut et studie, der omhandler de piger og kvinder, der har uforklarede symptomer, som de kæder sammen med HPV-vaccinen. Studiet viser, at mange af pigerne og kvinderne allerede havde mere kontakt til sundhedsvæsenet, inden de blev vaccineret, end piger og kvinder, der er blevet HPV-vaccineret, og som ikke har indrapporteret en mistænkt bivirkning til vaccinen. Det tyder altså på, at de uforklarede symptomer for nogle af patienternes vedkommende kan have været til stede allerede inden de blev vaccineret.

Du kan læse mere om undersøgelsen HER og finde den videnskabelige artikel om den HER

”En indgang”-centrene får henvist patienter med uforklarede symptomer, der er opstået i tidsmæssig relation til HPV-vaccination, uden at der dog er en dokumenteret sammenhæng mellem de to ting. Der er imidlertid også patienter, der ikke er blevet HPV-vaccineret, som oplever samme uforklarede symptomer som piger og kvinder, der har fået vaccinen. Dette indikerer, at symptomerne ikke er relateret til vaccinen.

Sundhedsstyrelsen arbejder på anbefalinger til et bredere tilbud, der kan favne hele gruppen af patienter, HPV-vaccinerede eller ej. Det kan du læse mere om her.

I nogle lande tilbydes en HPV-vaccine, som kan forebygge cirka 90 % af alle HPV-relaterede kræfttilfælde. Hvorfor bliver denne vaccine ikke tilbudt i Danmark? 

Sundhedsstyrelsen er opmærksom på, at flere lande i Europa samt USA er gået over til at anvende den nyeste HPV-vaccine, som beskytter mod ni typer af HPV – Gardasil®9.

I Danmark indkøbes HPV-vaccinen til børnevaccinationsprogrammet på basis af et offentligt vaccineudbud. Det sidste udbud blev afsluttet i 2015. Med henblik på fremtidig anvendelse i børnevaccinationsprogrammet, har Sundhedsstyrelsen vurderet effekten og sikkerheden af Gardasil®9. På den baggrund har Sundhedsstyrelsen nu anbefalet, at Gardasil®9 bør indgå som kandidat i det kommende HPV-vaccine-udbud, der efter planen skal være afsluttet i løbet af 2017. Her bliver det afgjort, hvilken HPV-vaccine der skal indgå i børnevaccinationsprogrammet i de kommende år.

Kan man se tiden an og udskyde beslutningen om HPV-vaccination?

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at piger bliver vaccineret, når de fylder 12 år.

Man kan blive smittet med HPV første gang, man har sex. HPV smitter ved seksuel kontakt, og HPV-infektioner er meget hyppige – især hos unge under 30 år. Omkring 4 ud af 10 danskere under 30 år er smittet med HPV lige nu. Kondom beskytter ikke tilstrækkeligt mod HPV fordi smitte kan sidde på huden omkring kønsorganerne. Derfor er det vigtigt at blive vaccineret før den første seksuelle kontakt.

Blandt unge i Danmark har knap 40 % af de 15-årige haft deres seksuelle debut, hvilket understreger vigtigheden af at blive vaccineret som 12-årig.

Fakta

10 facts om livmoderhalskræft og HPV-vaccination

Fakta

Vaccinationsdækningen i Danmark har før været høj, men er faldet markant

Fakta

Vaccinationsdækningen i Sverige og Norge er høj

  • — I Sverige er 80 % af alle piger født i 2003 vaccineret med mindst én dosis HPV-vaccine, og 73 % er færdigvaccinerede.
  • — I Norge har 88 % af alle piger født i 2003 fået mindst én dosis HPV-vaccine, mens 84 % er færdigvaccinerede.
  • — Antallet af indberetninger om formodede bivirkninger efter HPV-vaccination er markant
    lavere i vores nordiske nabolande end i Danmark.
Fakta

HPV-vaccination gives over hele verden