At leve med livmoderkræft

Del

Efter behandling for livmoderkræft må de fleste indstille sig på at skulle leve med senfølger efter operation og strålebehandling. Her kan du læse om de mest almindelige gener og få gode råd til, hvad man kan gøre ved dem. Læs også om bl.a. arbejde og reaktioner på et kræftforløb

Reaktioner og følelser

Alvorlig sygdom fører mange tanker og følelser med sig. Nogle gange kommer den psykiske reaktion måske først, når behandlingen er færdig. Det er også krævende at være pårørende til en kræftramt, og de mange følelsesmæssige svingninger kan påvirke parforholdet.

Man kan genoptage arbejde og fysiske aktiviteter et par uger efter operation

Hvis man er blevet opereret, vil man normalt kunne vende tilbage til det liv, man havde før operationen i fuldt omfang. Det vil sige, at man kan genoptage sit arbejde (også selvom det er fysisk krævende) samt dyrke motion, sport og andre fysiske aktiviteter 2-4 uger efter operationen.

Fysisk aktivitet for kræftpatienter

Hold maven i gang med rigeligt væske og fiberrig kost

Hvis man er overvægtig, vil det være en god idé at ændre på kosten. Enkelte kvinder udvikler arvæv (adhærencer) mellem tarmene efter en operation i bughulen. Dette kan give anledning til tarmslyngslignede symptomer (turvise mavesmerter), hvilket kan være meget generende.

Problemet forværres, hvis man har tendens til forstoppelse. Derfor er det vigtigt at holde maven i gang dagligt ved at drikke rigeligt og spise fiberrigt. Er dette ikke nok, kan man bruge afføringsmidler, som kan købes i håndkøb på apoteket.

Kost og kræft

Generelt kan du styrke din krop under en kræftbehandling ved at have fokus på, hvad du spiser. Efter kræftbehandlingen kan sund mad også være med til at give dig ny energi og styrke kroppen.

Kost til kræftpatienter

Opskrifter på sund mad og til spiseproblemer

Rehabilitering

Nogle patienter får behov for hjælp til at komme sig både psykosocialt og fysisk. Det kaldes for rehabilitering. Det er vigtigt, at man får en vurdering af, om man har brug for rehabilitering, inden man bliver udskrevet fra hospitalet. Det er den behandlende læge som sammen med plejepersonalet, fysioterapeuterne og dig vurderer, om du har behov for rehabilitering.

På sundhed.dk kan du finde en oversigt over rehabiliteringstilbud for kræftpatienter i din kommune eller region:

Sundhedstilbud

Efter operation, kemoterapi og/eller strålebehandling har nogle brug for genoptræning, fordi de har fysiske gener. En fysioterapeut kan f.eks. hjælpe med øvelser til at træne blærefunktionen op og også afhjælpe eventuelle smerter ved seksuelt samvær.

Det er vigtigt, at man får en genoptræningsplan, inden man bliver udskrevet fra hospitalet, for at have ret til genoptræning.

Risiko for hævede ben – lymfødem

Hvis man har fået fjernet lymfeknuder i bækkenet eller lysken i forbindelse med operationen, kan man i sjældne tilfælde opleve generende hævelse i et eller begge ben eller hen over kønsbenet i månederne efter operationen. Risikoen øges væsentligt, hvis man også får strålebehandling.

Hævelsen kaldes lymfødem og skyldes, at lymfevæsken ikke har kunnet finde nye lymfebaner som erstatning for dem, der blev fjernet ved operation eller skadet af strålebehandling.

Symptomerne på lymfødem er fornemmelse af øget fylde, stramning og tyngde i benene. Lymfødem kan diagnosticeres ved måling af benets omkreds. Jo før man kommer i behandling, jo mindre generende vil lymfødemet blive.

Din læge kan henvise til en fysioterapeut med speciale i behandling af lymfødem. Behandling består først og fremmest af bandagering med støttebind for at fjerne den ophobede lymfevæske og derefter en konstant brug af kompressionsstrømpe.

Tidlig overgangsalder

Hvis man stadig menstruerer på tidspunktet for operationen og får fjernet æggestokkene, kommer man i overgangsalderen og kan ikke længere blive gravid. Hvis man får kemoterapi opstår tidlig overgangsalder hyppigere, når man nærmer sig overgangsalderen.

Tidlig overgangsalder er forbundet med en række følgevirkninger, som skyldes den nedsatte mængde østrogen. Det medfører, at man vil opleve nogle af de gener, der normalt følger med overgangsalderen, f.eks. hedeture og tørhed i skeden. Generne kan forværres, hvis man får antihormonbehandling samtidig med kemoterapi.

Lægen vil ofte være tilbageholdende med hormonbehandling med østrogen og andre hormonpræparater. Hormonbehandling frarådes generelt kvinder, som har haft livmoderkræft, da risikoen for tilbagefald kan øges ved brug af østrogen. Konsekvensen af lokal, vaginal østrogenbehandling kendes ikke, men forsigtighed tilrådes.

Hvis al kræften er fjernet ved operation for livmoderkræft i stadium I, og generne i forbindelse med overgangsalderen forringer ens livskvalitet betydeligt, kan man godt få hormonbehandling med østrogen.

Læs om tidlig overgangsalder:

Symptomer på tidlig overgangsalder hos kvinder

Kræftbehandling kan medføre tidlig overgangsalder hos kvinder

Læs om kræftbehandling og evnen til at få børn:

Behandling og fertilitet - kvinder

Manglende sexlyst

Det hyppigste seksuelle problem efter behandling for livmoderkræft er manglende lyst til seksuelt samliv. Nogle kvinder oplever også, at deres partner mister lysten.

Det kræver åbenhed, parathed og tålmodighed at gå i gang med samlivet efter operationen, men med tiden lykkes det for de fleste at få et velfungerende seksualliv.

Har man vedvarende problemer, er det vigtigt at erkende det og søge hjælp hos egen læge eller på sygehuset, hvor man går til kontrol. Nogle har også glæde af at søge hjælp på en sexologisk klinik eller hos en psykolog.

Samtale med sexolog – også for din partner

På de fleste hospitalsafdelinger kan man efter operation for livmoderkræft blive tilbudt samtale med en sexolog. Hvis du tager imod tilbuddet, kan det være en god idé, at din partner også deltager i samtalen.

Sygdommen kan påvirke din seksualitet

Mange kræftramte oplever, at kræftsygdommen og behandlingen får betydning for, hvad de kan, vil og har lyst til seksuelt. Du kan stadig bevare intimiteten.

Fakta

Hvor mange har indrapporteret bivirkninger til HPV-vaccinen?

  • - Siden HPV-vaccination blev indført i børnevaccinationsprogrammet i 2009 og til og med 2016 har Lægemiddelstyrelsen modtaget i alt 2320 indberetninger om formodede bivirkninger til HPV-vaccinerne. Heraf blev 1023 klassificeret som alvorlige. En indberettet formodet bivirkning er ikke det samme som, at der rent faktisk er en sammenhæng til vaccinen. Både sundhedspersoner og borgere selv kan indberette et symptom, som de mener er en bivirkning.
  • - Det svarer til, at 0,4 % af de vaccinerede har indberettet en bivirkning, som de mistænker at være forårsaget af vaccinen, og under 0,2 % har indberettet en formodning om en bivirkning, man klassificerer som alvorlig.Til sammenligning vil 1 % af danske kvinder få livmoderhalskræft, inden de bliver 75 år.
  • - HPV-vaccination tilbydes piger under 18 år som en del af det danske børnevaccinationsprogram. For nogle år tilbage blev gratis HPV-vaccination imidlertid i en afgrænset periode også tilbudt unge kvinder, der var over 18 år – de såkaldte ’catch-up-programmer’. En relativt større andel af disse unge kvinder har indberettet en formodning om en bivirkning end de piger, der er blevet vaccineret i 12-årsalderen.